Full Stack Developer – Freetrailer A/S Deleøkonomi – Børsnoteret IT-vækstvirksomhed


People Company søger Full Stack Developere for Freetrailer i Søborg. Er du en erfaren udvikler og passioneret omkring dit arbejde? Vil du være med til at udvikle den teknologiske vision i en international Techvækstvirksomhed baseret på deleøkonomi, hvor du sammen med et team af højt kvalificerede og engagerede kollegaer udvikler Freetrailers fremtidige IT-løsninger. Så har vi den perfekte udfordring for dig.

             

Freetrailer A/S er en virksomhed i en rivende udvikling. Efter en periode med en kontrolleret og konsolideret vækst-strategi, skal Freetrailer nu for alvor skalere sin platform internationalt og fortsætte vækstrejsen. IT-platformen er et afgørende element i den strategi.

Om jobbet:

Som Full Stack Developer bliver du en central del af udviklerteamet, der udvikler Freetrailers fremtidige IT-løsninger. Med reference til CTO skal du deltage i udviklingen af de forskellige IT-systemer, der er afgørende for Freetrailers fortsatte vækst og internationale skalering. Sammen med dine kolleger skal I opbygge skalerbare strukturer, der kan implementeres internationalt. Derudover vil du være medansvarlig for at sikre en høj grad af kvalitet, sikkerhed, compliance, drift miljø og innovative løsninger.

Opgaverne er mangfoldige, og du kommer til at være ansvarlig indenfor mange discipliner, lige fra konceptudvikling, kodning, test og implementering, både indenfor backend og frontend udvikling. Dine primære fokusområder til være:

  • Systemarkitektur
  • Datamodellering
  • Backend udvikling
  • Frontend udvikling

Din baggrund og kvalifikationer:

Du kommer til at varetage en vigtig rolle som udvikler, hvor du får mulighed for at prøve ting af og sparre med andre fagligt dygtige kolleger.

Du er nok 100 meter-mester i programmering, passioneret og brænder for at lave gode vedligeholdelsesvenlige løsninger. Du er samtidig en teamplayer, der ikke er bleg for at dele ud af din viden eller sparre med dine kollegaer.

Dit mindset er positivt, humøret er højt og du har masser af gå-på-mod i jagten på ny viden. Med den indstilling vil du være et godt match med hele udviklingsteamet. Du har erfaring med en eller flere af følgende teknologier:

  • Document Database,
  • js, React Native,
  • js,
  • Typescript og serverless framework.

Freetrailer A/S tilbyder:

  • Et selvstændigt, spændende og udviklende job i en handlekraftig, solid og veletableret og meget vækstorienteret børsnoteret IT-virksomhed, der er inde i en spændende udvikling og hvor der er plads til, at du også kan sætte dine fingeraftryk på den fremtidige udvikling af virksomheden.
  • En stilling i en virksomhed med frihed under ansvar og stor fleksibilitet, og du vil derfor få stor indflydelse på din egen arbejdsdag og udvikling af denne.
  • Du får en central rolle, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer i virksomheden.
  • Mulighed for lejlighedsvis, at arbejde hjemmefra.
  • Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, teamwork og humor er vigtige ingredienser.
  • Ordnede forhold og en attraktiv lønpakke, der inkluderer pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning og muligheden for deltagelse i et aktieprogram. Lønpakken forhandles efter kvalifikationer.
  • Tiltrædelse snarest muligt, og gerne senest 1. juli 2022.

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning til os her. Vi gennemgår ansøgningerne løbende, så send os din snarest muligt, så du er sikker på at komme i betragtning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk  eller direktør Philip Filipsen, Freetrailer tlf. 4090 1785 eller mail pf@freetrailer.com

 Søg jobbet her

Om Freetrailer A/S:

Freetrailer er startet i Danmark i 2004 og udvidet med Sverige i 2010, Norge i 2016 og Tyskland i 2019. Baseret på den unikke forretningsidé, at varehuse, byggemarkeder og andre virksomheder kan tilbyde deres kunder den service at låne en Freetrailer gratis. En god kundeoplevelse, der skaber loyalitet, og styrker salget. Freetrailer er den første danske deleøkonomiske virksomhed, og har bevist at det er en god investering for alle at dele. Freetrailer har specialiseret sig i at bygge digitale forretningskoncepter, så det er nemt og enkelt at dele med hinanden. Via et 100% selvbetjent it-system gør Freetrailer det muligt for kunderne at opnå fuld fleksibilitet, når de skal låne en trailer. Freetrailers app og Freelock-løsning gør det nemt og fleksibelt at booke en bil-trailer, e-trailer eller cargo eBike, og selvbetjeningssystemet frigør ressourcer hos de forskellige partnere. Konceptet handler om at dele, i modsætning til at eje. Freetrailer er noteret på Spotlight-børsen i Stockholm, har kontor i Søborg og ca. 50 ansatte– læs mere om Freetrailer her

People Company

Its all about people… – er vores slogan. Og vi synes det siger det meste. People Company er et konsulentfirma, der tager udgangspunkt i at skabe størst mulig effekt af det eneste parameter konkurrenten ikke kan efterligne med det samme – ”People”. Vores mål er at skabe fremgang gennem mennesker. Fremgang for virksomheden – og fremgang for mennesket. Det giver bedre resultater for alle på lang sigt. People Company holder til i naturskønne omgivelser på Lyngebækgård tæt på Hørsholm og løser opgaver for en bred vifte af danske virksomheder inden for rekruttering, organisationsudvikling, strategi- og forandringsprocesser, ledersparring og ledergruppeudvikling samt teambuilding.  Læs mere om People Company på peoplecompany.dk

Sidebar